Hotellet ligger perfekt i forhold til at komme med offentlig transport rundt, hvis man ikke har lyst til at gå. Dejlig tæt på Hyde Park og Kensington Park, hvor der er gode aktiviteter på legepladser, hvis man har børn med. Og der er stille og roligt om natten - området virker trygt, at færdes i.
Selve modtagelsen i receptionen var lidt lunken.
Hotellet fremstår noget pænere på billederne end vi oplevede - særligt vores værelse og vejen dertil, var vi noget forundret over. Vi vil kalde det kælderen der hvor vores værelse var placeret - værelse nr. 21. Vi skulle ud på en længere labyrint-tur - og både op og ned af adskillige trapper - og smalle gange. Værelset var noget indelukket og vi kunne ikke trække gardinerne fra - med mindre vi ønskede, at de mennesker der sad på baren overfor hotellet kunne sidde og kigge direkte ned til os.
Morgenmaden skal de have ros for - det var muligt at bestille forskellige lune/varme retter, der var noget for enhver smag og betjeningen var meget opmærksomme på, at modtage vores bestillinger.