Vi benyttede hotellet ifm. kør-selv-ferie til Frankrig, og havde brug for et prisvenligt sted at overnatte på køreturen.
Vi var meget positivt overraskede. Værelset var pænt og rent. Sengene og sengetøjet var behageligt og der var rart at være på værelset.
Morgenmaden var langt bedre end vi turde håbe på. Brød, æg, bacon, friskpresset juice, yoghurt og frugt - inkluderet i prisen.
Vi kommer gerne igen 👍
En ekstra god service var desuden, at vi blev kontaktet af natportieren (Laura), inden vi ankom efter midnat. Det var blevet meget sent, og hun undrede sig over, at vi endnu ikke var dukket op. Derfor ringede hun til os, for at høre om alt var okay. Det er god service ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Tak til Laura og undskyld den sene ankomst 🙏