Staybridge Suites The Hague er et af de bedste hoteller, jeg har boet på i de mange år, jeg har rejst verden rundt.
Det er et lille hotel med døgnbemanding i receptionen. Alle ansatte er venlige, smilende og hjælpsomme. Der er gratis kaffe og the med småkager og chokolader. Der er dog kun morgenmad på hotellet, men der er mange gode restauranter i nærheden. Vejret i december var ikke særlig godt, så vi planlægger at komme igen, når det er forår, og tulipanmarkerne blomstrer. Haag er en hyggelig by, og hotellet ligger præcis i centrum lige overfor Binnenhof, som normalt er regeringssæde. Binnenhof er dog under en total restaurering og åbner først igen i 2028- men så har vi endnu en anledning til at besøge Haag - og Staybridge Suites - en gang til. Med venlig hilsen, Michael Mortensen