Kysthotellet var en noget skuffende oplevelse i forhold til, hvor vi tidligere har været i samme prisleje.
Kysthotellet lyder jo mega lækkert, men efter min mening burde det hedde Kyst vandrehjemmet. Det minder om et vandrehjem.
Der var et skilt på værelset, at vi skulle give besked i receptionen, hvis vi ville have gjort rent, mens vi var der. Det skilt så vi først den dag, hvor vi skulle hjem. Så vi havde været noget forundret over, at der ikke blev gjort rent. Men dette er jo så vores egen skyld. Men selvom vi ikke fik gjort rent, så havde det stadig været rart med rene håndklæder og opfyldning af toiletpapir.
I den periode vi var der, var der kun nogen i receptionen i meget få timer. Baren havde ikke åbnet, så drikkelse kunne vi ikke købe.
Morgenmaden var super lækker. Men desværre fik jeg et langt hår i min bolle den sidste dage, så det tog en del af den gode oplevelse.
Til morgenmaden var der lørdag en mand på arbejde, som var utrolig god og behagelig. Men de andre dage var det en ung dame, som så så sur ud, og var virkelig kort for hovedet, hvis man spurgte om nogle.
Hotellet er et dyrevenligt hotel. Når det er det, så synes jeg ikke, at det er særlig optimalt at have gulvtæppe på på gangene ned mod værelserne. De gulvtæpper virker så ulækre.
Hotellet er i det hele taget meget slidt, og vores værelse var meget mørkt.
Men hotellet ligger i et fantastisk område.