Jeg har tøvet med denne anmeldelse, fordi vores ophold startede så uheldigt. Værelset vi havde booket (med direkte pooladgang) var ikke ledigt alligevel (?!), så vi blev "opgraderet" til en ældre fugtig bungalow, der stod til at skulle renoveres. Midt i byggerod og larm. Det takkede vi nej til og flyttede til et andet hotel længere nede ad gaden indtil vores værelse var klar dagen efter. Personalet forsøgte virkelig at give os en god oplevelse trods den dårlige start og vi fik penge retur for den første overnatning, men det har selvfølgelig påvirket oplevelsen. Området er stort og meget er under ombygning - både på hotellet og udenfor hotellet, hvilket betød en del støj. Natklubber tæt på (musik til sent). Morgenmaden var fin (buffet + bestilling af retter via app). Venligt personale, men jeg kommer nok ikke igen.