Vi ankom tidligere på hotellet end check-in, men fik alligevel vores værelse mange timer tidligere. Hotelværten var så flink og hjælpsom, på trods af sprogbarriere. Da vi ankom en søndag, hvor alle forretninger er lukket, tilbød han at køre os til en lille lokal forretning med mulighed for at købe lidt dagligvarer. Samtidig viste han os byen, så vi både kunne finde lokale legepladser, supermarkeder, spisesteder og apotek. Ligeledes viste han os hvor bussen til Malaga centrum kører, samt hvor vi skulle stå af på et kort.
Generelt et sted vi gerne vil besøge igen og klart kan anbefale.
Til info:
Værten taler ikke engelsk, men man kan benytte google.translate.
Man kan bede hotellet om, at arrangere kørsel til og fra lufthavnen pr. mail - husk at aftale en pris. Vi bestilte ligeledes en børneautostol.
Bussen til Malaga centrum kører blot 5 min fra hotellet og tager ca 20 min.
Supermarked ligger 10-12 minutter væk på gåben og har åbent til sent i hverdagene.
Vi synes, det var fantastisk at være væk fra al turismen, og alligevel være så tæt på, at man nemt kunne besøge Malaga centrum.