På hotels.com så billedet fint ud, i det virkelige liv var dette dyre værelse det ringeste, jeg har oplevet nogensinde. I receptionen var en meget sympatisk stab, men de kunne ikke ændre værelset: madrassen var sat på en høj kasse, så sengen blev så høj, at man måtte kaste sig op på den- men tit gled ned. Om natten føltes det livsfarligt at kravle ud af sengen.
Brusebadet var oppe i et badekar, man skulle kravle op/ ud af: så højt et badekar, at man kunne brække et ben, hvis man skulle op eller ud af badet. Toilettet var så småt, at man ikke kunne lukke døren indefra. Der var intet vindue, kun et bitte et direkte mod muren. Lukkede man det op, hørte man kun andre værelsers AC. Så var der kun ca. 20 cm fra sengens fodende til væggen, så man kunne kun kravle til toilettet, liggende på sengen! Minibaren havde ikke været af- iset i 10 år. Vandkedlen sad inde i et skab, på 2. Hylde, håbløst at bruge den!
Endelig var der ikke en stol på værelset! Og ikke plads til kufferten. I øvrigt var der en ubehagelig lugt på gangen, uden for værelset. Ødelagt efter to elendige søvnløse nætter, er jeg lykkelig for at rejse hjem! Hotelejerne skulle skamme sig, opholdet er ikke billigt. Jeg føler mig elendigt behandlet.