Man får hvad man betaler for. Til 200kr/30euro Per nat levede hotellet fuldt op til forventningerne. Vi var der i 3 nætter. Af godt kan fremhæves virkelig god service - af dårligt vil jeg fremhæve parkeringen.
Overordnet er hotellet gammelt og lidt slidt, men alting virkede fint. Madrassen er lidt tynd, men vi sov udemærket. Toiletartikler på badeværelset er et brev med shampoo, så husk egen sæbe osv. Der manglede batterier i fjernbetjening til aircon, men vi blev selv ved med at glemme at spørge efter nye.
Morgenmaden var fin til prisen; brød, toast, ost, skinke, nutella, marmelade, cornflakes, mælk, 2x saft og vand, samt frisklavet kaffe/te som du vil have den. Den store attraktion her, er at der er 3 slags kage, hvoraf 2 var nye/forskellige hver dag!
Personalet (familien) var smilende og imødekommende og gjorde deres bedste for at hjælpe med alt.
Angående parkering, var der dog lidt bøvl. Der er ikke parkering på selve hotellet, men gadeparkering langs vejen udenfor. Man kan parkere gratis fra 18.30-9.00 langs de gule streger, men da vi kom var alt optaget. Dog fik vi god hjælp, da conciergen førte an i egen bil til større, gratis parkeringsplads 500 meter væk, og tog os med tilbage igen.
Sidste note skal gå til Restaurant Centrale på byens torv 5 min væk til fods (anbefalet af conciergen), de serverer virkelig god mad!